Specialet kommer hele tiden nærmere, og i går blev så dagen hvor jeg endelig fik selve ideen ned på papir og sendt afsted til Henrik…

Specialeovervejelser

Udarbejdelse af en metode til udvikling af Persuasive Design – funderet i etik og baseret på humanistiske traditioner

Tanken med metoden er at man som udvikler er nødt til at tage udgangspunkt i de fem perspektiver, for at udvikle et persuasivt design.

Det etiske perspektiv udgør fundamentet for metoden, og inddrages i udviklingsprocessen på flere niveauer. Dels i forhold til den store helhed, hvor man skal bestræbe sig på at skabe etiske teknologier, og hvor der tages højde for eksempelvis forskellige opfattelser af social virkelighed. Dels i et mere lavpraktisk niveau hvor udvikleren gennem processen er bevidst om at selv de mindste til og fravalg er af etisk betydning – og af betydning for hvor godt den persuasive intention træder igennem i det endelige design.

Intentionsperspektivet behandler afdækning af den eller de endogene intentioner der skal indlejres i det persuasive design. Herunder tænker jeg en del på primære og sekundære intentioner, og muligheden for at tilgodese flere primære intentioner i et design. Det kan desuden også være nødvendigt at kigge nærmere på autogene og eksogene intentioner i forhold til promovering af den teknologi der designes til (og lidt skelen til ”the dark side”)

Brugerperspektivet fokuserer på forståelse for brugerne. Det er nødvendigt at klargøre om designet skal målrettes enkelte individer, eller om der er tale om større eller mindre grupper af brugere (Jeg tænker at HANDs er meget målrettet mod det enkelte individ, mens rygestopkampagner er rettet mod større grupper). Ydermere er det måske nødvendigt at lave så detaljerede beskrivelser af brugerne som muligt, hvis designet skal have den ønskede effekt.

Domæne perspektivet er på mange måder meget knyttet til brugerperspektivet, men hvor brugerperspektivet fokuserer på selve brugeren, er domæneperspektivet rettet mod afdækning af den sociale virkelighed som brugeren befinder sig i, og som teknologien derfor skal kunne bruges i. Når domænet afdækkes skal der både kigges overordnet på om der er tale om fx undervisning, sundhed eller miljø, og underordnet om der fx i et undervisningsdomæne er tale om et undervisningsredskab som læreren kan benytte, eller et læringsredskab som den studerende kan benytte.

I sammenkoblingen mellem Bruger og Domæneperspektiverne, giver det mening at kigge på fx diskursive praksisser indenfor domænet, da disse set fra en retorisk vinkel kan have indflydelse på hvordan man fx udformer beskrivelser eller navngiver menuer på en hjemmeside.

Funktionsperspektivet er det mere tekniske perspektiv i metoden. Her kigges der på hvilken persuasiv platform der kan/bør/skal anvendes (hjemmeside, mobilteknologi, robot etc.) samt hvilke begrænsninger platformen har. Det er fx ikke alle platforme der kan bruges på alle de måder som Functional triad nævner, og tanken er lidt at ved at definere platformen kan man derudfra med det samme afvise en række af de persuasive strategier som Fogg beskriver.

Selve Design delen

Når så alle perspektiverne er afdækket, skulle man meget gerne kunne tage alt den nyerhvervede viden og omsætte til noget praktisk. Ved design af hjemmesider som tilgås af en PC browser, vil det fx give mening at kigge på kategorisering af skærmelementer og anvendt retorik (både klassisk, moderne og digital) og teknisk. Det samme vil være tilfældet hvis platformen er eb mobil browser, men her sætter teknologien nogle begrænsninger i form af en lille skærm, samtidig med at den giver nogle nye muligheder i form af lokationsbevidsthed.

Summasumarum

Den overordnede tanke er at lave en metodisk skabelon, der inddrager de humanistiske traditioner vi arbejder meget med her ved CPD, i den praktiske udarbejdelse af et design. Det etiske fundament betyder at jeg kan trække rigtigt meget på de ting jeg har arbejdet med på 7. Semester, og rent praktisk er jeg lige nu i gang med at teste mine ideer på Forældre og fødsel.

Det jeg mangler (og som jeg derfor gerne vil skrive om på 9 semester), er at redegøre for den der tanke om persuasive platforme. Jeg forestiller mig at hvis man ser mobiltelefonen som en persuasiv platform, så har man en masse eksisterende designteori man kan trække på, nøjagtigt ligesom man har det i forhold til hjemmesidedesign – og det er teori man vil kunne trække ind i den der metode jeg grubler over – når man har defineret sin platform.

Og ydermere synes jeg at platformstanken er relevant fordi der er forskel på om man designer en teknologi der i sin helhed er persuasiv (fx paro eller pleo) og på at man udarbejder et persuasivt design til en ikke persuasiv teknologi (mobiltelefoner er ikke en persuasiv teknologi, men de kan være  en persuasiv platform)

Så på 9. Semester forestiller jeg mig at skrive en artikel der fx kunne hedde ”Defining mobile persuasion – and Airing the Notion of Persuasive Platforms” og så kan de ting jeg skriver på 9. Semester føres videre i det der metodearbejde som så kunne være mit speciale.

Det primære problem er lige nu at det speciale jeg forestiller mig at skrive, faktisk lige så nemt kunne være mit phd projekt. I hvert fald er det omstændigt i en grad så det ikke er sikkert det kan nåes på 6 mdr. Til gengæld synes jeg at ideen om at kunne skrive et speciale der lader mig trække på alle de ting jeg har arbejdet med de sidste 8 år, er rigtig rigtig tillokkende.